Jûjî

erkdar kirin

/ɛɾkˈdɑːɾ kɘˈɾɘn/

Verb
  1. einweisen / angedeihen / befähigen / görevlendirmek

    tr
    memur etmek / ödevlendirmek / tavzif etmek / vazifelendirmek
    kmr
    peywirdar kirin, wezîfedar kirin

Beispiele

  • Malbata wî hê jî li Berlînê bû, lê Îsrafîl ji bo karên komeleyê li wir, li Parîsê hatibû erkdarkirin.

Herkunft

Ji erkdar + kirin.

Quelle und Lizenz

Dieser Eintrag stammt aus Wîkîferheng/Wiktionary und steht unter CC BY-SA 4.0. Quelle: Wîkîferheng. Unsere abgeleiteten Daten teilen wir unter derselben Lizenz.