Jûjî

miaf

/mɘˈɑːf/

adjective
  1. exempted / privileged / executed / free

    tr
    muaf / bağışık
    kmr
    Kesê ku ji erkekî hatiye azadkirin, kesê destûr heye ku erkek giştî bi cih neyîne.

Examples

  • Ew ji eskeriyê hatiye miafkirin.

Etymology

Ji erebî مُعَاف (muʕāf). Cotrehê maf.

Related words

Alternative forms

Source and licence

This entry derives from Wîkîferheng/Wiktionary and is licensed under CC BY-SA 4.0. Source: Wîkîferheng. Our derived data is shared under the same licence.